Hvor længe holder et implantat?

Holdbarheden afhænger naturligvis af mange faktorer. Under de bedste betingelser fungerer underkæbeimplantater efter 10 år i munden i 97 procent af tilfældene, og i overkæben efter 10 år i 95 procent af tilfældene.

Gennem de senere år har man forsøgt at indsætte implantater, umiddelbart efter en tand er fjernet, men risikoen for, at noget går galt, er langt større end ved den anførte konventionelle metode. 

Faktorer, som kan forringe implantatoverlevelse er:  

  • Rygning  
  • Svag knogle  
  • Korte implantater  
  • Kraftig belastning på grund af hårdt bid  
  • Dårlig mundhygiejne  
  • Udskudte eller glemte kontrolbesøg. 

Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer kan opdages i tide, mens de er små og kan korrigeres, før de bliver store.